Ja selveste Jeg Dusty, har også en blødt punkt – det er jeg ikke meget for at indrømme,
men det er sand, når det kommer til den lille killing ”Smokey” så er jeg blød som smør.
Dette er ikke på nogen måde i reference til min pels, den er så afgjort lige så stor og smuk,
som den altid har været. Smokey (killingen) er en efterkommer af min gamle flamme Nosie,
hvilket så gør Smokey til en halv norsk skovkat og X ? - huuuuuum!
 Hvor kom vi fra – åååå ja – Mig. Det
fornøjelige ved at få en killing er, alt det spændende mad, som en lille kat skal have at spise.
Jeg, som den venlige fastboende sjæl, har Jeg selvfølgelig prøvesmagt på alle sagerne før den lille mis kan
komme til fadet.
Her i huset skal der jo ikke serveres, hvad som helst for Mig og små killinger.
Smokey (killingen) smager så til gengæld på alt andet, eksempelvis: jord, menneske føde, insekter mm. – det med
insekterne har Jeg lært hende.
Lektion nummer 1. var at fange en fugl, for så at femvise den
til resten af husets beboer. Denne lektion slog helt fejl, da min unge elev havde travlt med
at tøffe rundt efter et ubetydeligt insekt (som slap væk – by the way).
Så var det Jeg tænkte,
at det vist nok var på tide, at genoplive Lektion nummer 2. ”fange insekter” – det skulle jo nødigt
gå som med hendes mor, som var 4 år før hun fangede fidusen – vel?
Lektion nummer 2. udføres bedst om aftenen eller natten, hvor insekter bliver lidt dummere
end de er når solen skinner. How? - Tving insektet til at flyve langs en væg eller rude,
kast kroppen ind mod insektet med poterne forrest i paraply stilling – og så er der vel
bare at sige ”god appetit”.
Man kan efterhånden godt se at min lille elev, har hørt efter i timen. Poteteknikken
har hun fanget og man må tilgive hende, at paraplyerne ikke er så veludviklet endnu.
OK – så bruger hun altså gulvet som væg????!!!
Men når det lykkes for hende at fange noget,
så bliver hun vasket og slikket. Ros skal kun gives på de rigtige tidspunkter eller, hvis jeg gider!
Fra den første dag Smokey kom, har jeg slikket på hende. Nogle gange var det lidt sværd,
da mine enorme poter ofte var i vejen for et ordentligt slik. Men nu er hun
blevet lidt større og hun kan næste stå selv (uden at vælte) når hun bliver slikket.
Hun har ellers en god balance – måske mest når det gælder højder. For
hun kan noget jeg ikke kan. Hun kan klatre, hvilket hun gør flittigt. hegnsstolperne i min
urtehave/patio går hun nærmest op af, godt hjulpet af mine små dask og velmenende råd. Det sidste
har nok vagt lidt bekymring hos kælemenneskerne. Hun havde ikke klatret mange meter før hegnet
blev udvidet med en bævrende top og nok så dygtig en klatre Smokey er, kan hun ikke komme forbi
den forhindring. I starten (da Smokey lige var kommet) var maskerne i hegnet for store, hvilket
prompte fik kælemenneskerne til at gå amok med ekstra hegn og en hæftepistol. Ja – der er ikke
mange der kan prale af en urtehave/patio med dobbelt bundhegn og bævrende top, alt sammen på grund
af ”fornøjelsen ved at får en lille killing”.
|
